Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

REM-søvn og dyb søvn. Hvad betyder de, og hvad er egentlig forskellen? 

Du er måske før stødt på udtrykket REM-søvn, men har du helt styr på, hvad det betyder? Kan du forklare vigtigheden af REM-søvn, forstår du også, hvorfor en god nattesøvn er så vigtig. Hos Nsleep arbejder vi for at forbedre verdens soveværelser med vores bæredygtige materialer, men den mission handler også om at informere om, hvad du selv kan gøre for at lade din krop falde i en dyb søvn hver nat. I indlægget her fortæller vi derfor om, hvad REM-søvn er, og hvordan den er forskellig fra det, vi kalder dyb søvn. 

 

De fleste mennesker kravler i seng om aftenen uden at tænke ret meget over de forskellige stadier af søvn, som deres hjerne og krop gennemgår hver nat, og hvordan disse stadier påvirker deres helbred. Men det er faktisk vigtigt at forstå disse stadier. Hvis vi tager REM-søvnen, har den eksempelvis stor indvirkning på din hukommelse, dit mentale fokus og dit humør.

 

Hvad er REM-søvn?

Er du nogensinde vågnet op efter en hel nats søvn og har stadig følt dig fuldstændig udmattet? Det er der faktisk en logisk forklaring på – måske har du ikke brugt nok tid i den dybe søvnfase. Generelt deler man søvn op i to stadier; den, vi kalder REM (rapid eye movement), og NREM (non-rapid eye movement). NREM er yderligere opdelt i tre dele; stadiet, hvor du begynder at falde i søvn, den lette søvn og den dybe søvn. Dyb søvn kommer vi ind på senere i indlægget, så lad os kigge nærmere ind i, hvad REM-søvn er. 

 

REM-søvn er det dybeste stadie af søvn. Som navnet antyder, bevæger dine øjne sig hurtigt i løbet af denne fase. Det er det fjerde stadie i søvnen og sker typisk omkring 90 minutter efter, at du er faldet i søvn. Her er dit hjerteslag hurtigere og uregelmæssigt – din krop er stort set inaktiv under dette stadie af søvn. Det er også i dette stadie, hvor du vil opleve levende og aktive drømme, fordi du har så intens en hjerneaktivitet. REM-søvnen er god for dig, da det “genstarter” din hjerne, og det er godt for din hukommelse og indlæring. Hver nat kan du opleve tre til fem perioder med REM-søvn af cirka 10 minutters varighed.

 

Hvad er dyb søvn?

Og nu til, hvad dyb søvn er for noget. Du har måske hørt, at voksne har brug for mellem 7-9 timers søvn hver nat, men nu har du også lært, at kvaliteten af den søvn, du får, har lige så stor en betydning. 

 

Dyb søvn er det søvnstadie, du har brug for for at føle dig frisk, når du vågner om morgenen. Dyb søvn forveksles ofte med REM-søvn, men der er store forskelle mellem de to. Dyb søvn er den tredje fase af søvnen, og her bliver din vejrtrækning langsommere, dit blodtryk falder – og derfor bliver din energi fornyet. Din krop kan gå ind i dette stadie omkring en halv time eller 45 minutter efter, at du er faldet i søvn.

 

Hvad er forskellen på dyb søvn og REM-søvn? 

Og hvad er så forskellen på dyb søvn og REM-søvn? I modsætning til REM-søvn er dyb søvn forbundet med ændringer i kroppen fremfor i hjernen. Din vejrtrækning er langsom, og din hjerterytme regelmæssig. Dine muskler er afslappede, og du sover gennem eksterne lyde. Dyb søvn er meget vigtig, da kroppen heler sig selv på dette stadie. Faktisk erstatter vi celler, opbygger muskelvæv og heler sår. Under dyb søvn drømmer du typisk ikke - og du kan ofte føle dig groggy, hvis du vågner fra dyb søvn, som typisk varer 1-2 timer af din søvn.  

 

Der er altså gode grunde til, at du får den søvn, som du har brug for. Og der er flere måder, du kan sikre dig det på. Her er som afslutning nogle få tips til den gode søvn: 

 

  • Slap gradvist af om aftenen – uden tv, mobil eller computer til at distrahere dig med blåt lys.
  • Gå i seng på samme tid hver aften.
  • Begræns koffein og alkohol før sengetid. 

Læs hvordan du kan sove bedre om natten

Tilbage til overblik

Seneste blogindlæg

  • hvad er husstøvmider

    Sådan slipper du af med husstøvmider

    Læs mere

  • Bliv klogere på børns søvnbehov

    Bliv klogere på børns søvnbehov

    Læs mere

  • Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Læs mere

  • Hvorfor sover jeg dårligt?

    Hvorfor sover jeg dårligt?

    Læs mere

Seneste blogindlæg

  • hvad er husstøvmider

    Sådan slipper du af med husstøvmider

    Læs mere

  • Bliv klogere på børns søvnbehov

    Bliv klogere på børns søvnbehov

    Læs mere

  • Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Læs mere

  • Hvorfor sover jeg dårligt?

    Hvorfor sover jeg dårligt?

    Læs mere

  • Danmarks Mentale Sundhedsdag

    Danmarks Mentale Sundhedsdag

    Læs mere