Hvad er husstøvmider?

Hvad er husstøvmider?

Husstøvmider er mikroskopiske dyr, der lever i din seng, og de er desværre ikke helt til at komme udenom. Man kan dog begrænse antallet. Husstøvmider måler alt fra 0,1 til 0,6 millimeter, så bare rolig – du kommer ikke lige foreløbigt til at forveksle dem med dit kæledyr. 


Hvor kommer husstøvmider fra?

Men hvor kommer husstøvmider fra? De kommer som en udefrakommende mide, der ganske enkelt lever af dig selv og dit soveklima. De lever i dit husstøv, men ikke fordi det er det, som giver dem næring til at leve og lægge æg. De lever af dit hudskæl, som du efterlader dig, når du sover, og som samles i dit husstøv. Deraf har miden fået sit navn i følgeskab af det faktum, at husstøvmider er årsagen til husstøvallergi.


Men hvorfor lever de lige i sengen? Det gør de, fordi de har de helt rette forhold til at trives der. Først og fremmest afgiver vi mennesker op til et helt gram hudskæl om dagen, og det lyder måske ikke som noget særligt. Det er dog mere end rigeligt til, at flere tusind husstøvmider kan leve i et helt år.


Fugt er en vigtig faktor for husstøvmider

Herudover er fugt også guf for husstøvmider. Og det harmonerer jo perfekt med det faktum, at vi mennesker kan frigive op til en liter sved og fugt i løbet af en nat. Forskere mener, at de optimale fugtighedsforhold ligger på mellem 55 og 75 %, og hvis det kombineres med en temperatur på mellem 17-32 grader, så har vi ønskeforholdene for husstøvmider.


Forholdene er dog mindre gunstige om vinteren for husstøvmiderne. Her falder temperaturen markant under de 17 grader – hvis vi vel at mærke husker at lufte ud – og herudover falder luftfugtigheden også. Det er altså lettere at få skovlen under husstøvmider om vinteren, for om sommeren er både temperatur og fugtighed ideelle for miderne.  


Du kan bl.a. begrænse fugten i din seng med den rette topmadras og stræklagen. Vi har derudover testet om støvmider kan leve i vores produkter, hvilket de ikke kan! Det kan de ikke, fordi luftfugtigheden inde i selve kapokfibrene er for lav, da kapokfibrene som bekendt ikke suger fugt. Det skal dog siges støvmiderne stadig kan leve i bomulden på produkterne, men da de ikke kan komme ind og leve i selve fiberen, er den lettere at vedligeholde. 

 

Hvad er størrelsen på støvmider?

Husstøvmider kan ikke ses med det blotte øje, og det er vel også heldigt nok, for vores senge ville med garanti se mindre indbydende ud, hvis vi kunne se de tusinde af husstøvmider, der lever samme sted, som vi tilbringer næsten halvdelen af vores liv. 


Husstøvmider kan blive op til 0,6 millimeter i størrelsen, og udover at du ikke kan se dem, så kan du heller ikke mærke dem. De bider ikke, og de kan heller ikke videregive nogen sygdomme. Det eneste problem, der er med dem, er, at de kan forårsage allergi – det vi kalder husstøvallergi. Men det kan heldigvis forebygges med en sund hygiejne.


Kan husstøvmider være farlige? Og hvad kan man gøre?

Nej, husstøvmider er ikke farlige. De kan forårsage allergi, men værre bliver det ikke. Kan der så gøres noget ved det? Ja, det kan der heldigvis. Det er umuligt at få bugt med alle husstøvmider, men du kan begrænse antallet gevaldigt ved at gøre følgende:


  • Gør jævnligt rent i og omkring sengen.
  • Hold luften tør og (hvis muligt) kold.
  • Vask sengetøj og lagner på høje grader.

Herudover er et råd også at få anlagt trægulv fremfor gulvtæppe. Når du støvsuger, kan du nemlig fjerne op til 80 % af miderne, hvis du har trægulv. Modsat kan du fjerne op til 30 % af miderne, hvis du har gulvtæppe. Så hvis du på nuværende tidspunkt har gulvtæppe i soveværelset, men har planer om at udskifte det med trægulv, så har du nu endnu en god grund til at få det gjort.


Hvis du sørger for at begrænse antallet af husstøvmider, så godt som du kan, forebygger du allergi. Og her skal det understreges, at vi reagerer forskelligt på husstøv. Nogle bliver lettere allergisk end andre, men med et sundt indeklima har du givet dig de bedste forudsætninger for at mindske antallet af husstøvmider.

Tilbage til overblik

Seneste blogindlæg

  • Hvad er husstøvmider?

    Hvad er husstøvmider?

    Læs mere

  • Bliv klogere på børns søvnbehov

    Bliv klogere på børns søvnbehov

    Læs mere

  • Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Læs mere

  • Hvorfor sover jeg dårligt?

    Hvorfor sover jeg dårligt?

    Læs mere

Seneste blogindlæg

  • Hvad er husstøvmider?

    Hvad er husstøvmider?

    Læs mere

  • Bliv klogere på børns søvnbehov

    Bliv klogere på børns søvnbehov

    Læs mere

  • Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Bliv klogere på REM-søvn og dyb søvn

    Læs mere

  • Hvorfor sover jeg dårligt?

    Hvorfor sover jeg dårligt?

    Læs mere

  • Danmarks Mentale Sundhedsdag

    Danmarks Mentale Sundhedsdag

    Læs mere