Vaskeanvisning pude til barnevogn
Når du modtager din pude til barnevognen
Mange er vant til at vaske nye produkter inden man tager dem i brug, for at vaske evt. overskydende farve og kemiske tilsætninger i stoffet ud. Dette er ikke nødvendigt når du køber et Nsleep produkt, da det er uden brug af tilsætningsstoffer og kemi. Det er en god idé, at give puden til barnevogn en tur i tørretumbleren inden brug, da det vil "fluffe" puden, men er ikke nødvendigt.
Løbende vedligeholdelse
Vi anbefaler, at tørretumble din pude til barnevogn med kapok ved omkring 50 grader i 20 - 30 min. efter behov. Dette vil "fluffe" de fine kapokfibre og rense for husstøvmider og bakterier, som er overalt i vores miljø. De kan sidde udvendig på bolsteret, men vil ikke gå ind i puden, da husstøvmider og bakterier kan ikke leve i kapok.
Det er ikke nødvendigt at vaske
Undersøgelser viser at tørretumbling fjerner husstøvmider, bakterier og allergener effektivt. Det er ikke nødvendigt med vask og efterfølgende lang tørring, for at holde din pude lækker og ren for usynlig kryb. Du sparer energi og udledning af spildevand i vores miljø.
BioZym
Vi kan anbefale vores super effektive naturlige pletrensemiddel BioZym, hvis du oplever uheld i barnevognspuden som opkast eller lignende.
Hvis du vælger at vaske
Når du vasker din barnevognspude anbefaler vi, at du tager kapokken ud af puden, der er forsynet med lynlåse.
Du kan vaske bolsteret på 60 grader, men vi anbefaler 40 grader for at skåne bolster og vores miljø.
Du kan tørretumble bolsteret, men for at undgå unødig slitage af stoffet og krympning, samt brug af unødig energi, anbefaler vi at hænge tørre. Efter endt tørring, fylder du puden med kapokken og efterfølgende en kort tur i tørretumbleren for at ”fluffe” kapokken og gøre puden lækker igen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores kundeservice på +45 53 78 23 24 eller sende os en mail på info@nsleep.dk.